Rekruttering

Ansættelseskontrakt - har du styr på reglerne som arbejdsgiver?

Ansættelseskontrakt - gode råd

Vidste du, at hvis en medarbejder arbejder mere end 8 timer om ugen for dig, så har vedkommende krav på en ansættelseskontrakt? Det kan derfor betale sig at have styr på ansættelseskontrakten, når du er arbejdsgiver.

En ansættelseskontrakt er mere end blot et stykke papir, hvor der står at medarbejderen arbejder for dig og en beskrivelse af jobbet. Det er også et juridisk dokument du kan bruge som dokumentation, hvis I bliver uenige i ansættelsestiden.

Gode råd, når du laver en ansættelseskontrakt

Der er en række lovbestemte krav, der er vigtige at have med i ansættelseskontrakten, hvis I bliver uenige.
Der skal blandt andet stå, hvordan arbejdstiden er fordelt per uge, hvad jobbet går ud på, hvor arbejdet skal udføres og specielle bestemmelser som f.eks. tavshedspligt, hvis du har behov for det i din virksomhed.

Også timelønnen eller månedslønnen skal stå i ansættelseskontrakten. Og bare rolig, du behøver ikke at skrive en ny ansættelseskontrakt, hvis du giver medarbejderen en lønforhøjelse. Du skriver blot i ansættelseskontrakten, at lønnen er til forhandling med jævne mellemrum, hvis det er planen.

Spar tid. Find en god skabelon til ansættelseskontrakten

De fleste ansættelser i din virksomhed ligner sikkert hinanden. Ja, der er forskel på titlerne. Men din virksomheds politik ændrer sig jo ikke drastisk overfor to forskellige medarbejdere.
Det er derfor en god idé at lave en standardskabelon til en ansættelseskontrakt. En standardskabelon gør arbejdet meget nemmere for dig, og så er du sikker på, at du får det hele med.

 

Inspiration

Det er en god idé at få en advokat til at læse ansættelseskontrakten igennem, første gang du laver den. Det koster lidt penge, men det er det hele værd. Og så kan du jo bruge ansættelseskontrakten som kladde eller inspiration til de ansættelseskontrakter, du skal bruge i fremtiden.

 

Inspiration

Mere inspirationen

Vi har samlet en række links til gratis ansættelseskontrakter og andre gode råd herunder. Det er nemlig ikke så besværligt at ansætte en ny medarbejder, når du ved, hvor du kan finde hjælp.

Ansættelseskontrakt til funktionærer
Ansættelseskontrakt til timelønnede

Vil du vide mere om arbejds- og ansættelsesforhold?

Virksomhedsguiden.dk er et godt sted at orientere sig, hvis man vil vide mere om sine forpligtelser som arbejdsgiver og hvilke regler der gælder for de enkelte typer ansættelser.  

Jura-guide.dk har også samlet en masse gode råd til arbejdsgivere om ansættelseskontrakter, arbejdsmiljø, klausuler, opsigelser og afskedigelser. Besøg hjemmesiden, hvis der er det mindste, du er i tvivl om. Du kan spare både penge og bekymrede timer, hvis du ved, hvilke regler der gælder.