Jobannoncering

Find din næste medarbejder med Instagram annoncering

Rekrutter medarbejdere med Instagram annoncering

Hvor ofte tjekker du jobportaler? Ikke særlig ofte, ville de fleste nok svare – specielt hvis man ikke aktivt leder efter job eller er ledig. Hvor ofte tjekker du til gengæld sociale medier? Instagram for eksempel? Mange danskere bruger sociale medier dagligt, og det gælder ikke kun den unge del af befolkningen.

Sociale medier 2018-2019

Medieudviklingen 2019, DR Medieforskning

 

Ofir er den opsøgende jobportal – det betyder, at vi stræber efter at finde de helt rigtige kandidater til dit ledige job. Det gør vi ved ikke kun at annoncere på jobportaler, men også være der, hvor kandidaterne er – på Instagram, Facebook/Messenger, LinkedIn og digitale medier som Google.

Ledigheden er ifølge Danmarks Statistik lav (3,7% i november 2019), så det kan som arbejdsgiver være svært at få fat i de helt rigtige og mest kvalificerede medarbejdere til virksomheden. Mange leder jo ikke aktivt efter nyt job, da de allerede er i job. Faktisk udgør de passivt jobsøgende 75% af arbejdsstyrken i Norden, ifølge en rapport fra LinkedIn.

Derfor har vi specialiseret os i at hjælpe dig med at nå de passivt jobsøgende gennem annoncering på sociale og digitale medier, så relevante potentielle kandidater ser din ledige stilling, selvom de ikke selv går ind på en jobportal for at lede efter job.

Danske virksomheders brug af sociale medier i rekrutteringen er siden 2014 steget med over 100% (se figur nedenfor), hvilket også er et argument for at komme med på bølgen.

Statistikbanken

Statistikbanken, Danmarks Statistik

 

Hvorfor er Instagram et effektivt rekrutteringsmedie?

Som det ses i den øverste figur, bliver Instagram dagligt brugt af 25% af den danske befolkning. Og Instagram er ikke længere kun et medie for de unge – i Danmark har 65% af de 19-34 årige og 43% af de 35-54 årige nemlig en Instagram-profil, ifølge rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2019. Alene dette gør Instagram til en interessant annonceringsplatform, men mediet har også den fordel at et opslag fylder hele skærmen og at der dermed er færre forstyrrende elementer – brugeren kan næsten ikke undgå at se dit opslag.

Derudover er Instagram et medie, som mange bruger når de vil inspireres og dagdrømme – så hvorfor ikke inspirere dem til at søge et job hos netop din virksomhed?

En annonce på Instagram kan placeres tre steder:

  • I nyhedsfeedet mellem opslagene fra de profiler du følger
  • I Instagram Stories, hvor annoncen figurerer mellem de Stories, der lægges op af de profiler du følger.
  • På Instagram Explore siden, hvor annoncen figurerer mellem andre opslag

Med Instagram annoncering via Ofir.dk annonceres der både i nyhedsfeedet, i Instagram Stories og på Instagram Explore. Har du selv et godt billede og/eller videoklip fra din arbejdsplads, du gerne vil bruge i annonceringen, så sørger vi selvfølgelig for det. Har du ikke selv et brugbart billede eller en video, så bruger vi et royaltyfrit billede, der passer til den pågældende stilling.

Herunder ser du fire eksempler på annoncering på Instagram via Ofir.dk:

Ofir Instagram kampagneOfir Instagram kampagne

Ofir Instagram kampagne Ofir Instagram kampagne 

 

Rekruttering gennem Instagram – hvordan?

Hos Ofir håndterer vi hvert år flere tusinde jobannonceringskampagner på vores kunders vegne. Vi bruger vores mangeårige erfaring og viden – som vi har tilegnet os gennem vores store database af jobsøgere, virksomheder og deres jobopslag – til at opsætte og målrette vores kampagner, så de rammer den målgruppe, de enkelte jobopslag har behov for. En erfaring, der for mange virksomheder er svær at opnå, da det er begrænset hvor ofte man søger efter nye medarbejdere.

Derudover udnytter vi også vores erfaring, værktøjer og tekniske setup til hele tiden at optimere udbyttet af dine kampagner, så du får flere kvalificerede ansøgninger. Det gør vi ved løbende at følge din kampagne og justere ud fra performance på budget, målgruppe og medie, hvis det er nødvendigt.

Helt konkret opsætter vi en kampagne med et passende billede eller video og definerer derefter, en målgruppe af egnede personer. I annonceringsperioden bliver annoncen vist i de relevante kandidatens nyhedsfeed m.m. på Instagram, og den bliver vist flere gange over for de kandidater, der allerede har vist interesse ved at klikke på annoncen. På den måde kommer din jobannonce kun til at blive set af de relevante kandidater – også dem, der er i job og som ikke tjekker jobportaler.

 

Se vores samlede info om annoncering på sociale medier her

Se vores mediepakker og priser her