Rekruttering
Legal Desk, 8. maj 2017

Hvorfor skal jeg lave en ansættelseskontrakt?

ansættelseskontrakt hvorfor

En ansættelseskontrakt er i bund og grund en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, som sikrer faste rammer for begge parter. Der er mange gode grunde til, at der bliver lavet en ansættelseskontrakt, og at den skal være i orden.
                 

Ansættelseskontrakt er et lovkrav

Hvorvidt en arbejdsgiver ønsker at lave en ansættelseskontrakt, vil i langt de fleste tilfælde slet ikke være et valg. I henhold til Ansættelsesbevisloven har du som arbejdsgiver pligt til at give enhver medarbejder, der opfylder følgende betingelser, en ansættelseskontrakt:

  1. Ansættelse i mere end 8 timer om ugen
    Medarbejderen skal arbejde mere end 8 timer om ugen i gennemsnit. Det betyder, at betingelsen f.eks. også vil være opfyldt ved en medarbejder, der arbejde 16 timer hver anden uge.
  2. Ansættelse i mere end en måned
    Medarbejderen skal være ansat i mindst en måned. Det betyder, at betingelsen ved langt de fleste ansættelser er opfyldt – medmindre der er en klar aftale om, at medarbejderen skal ansættes i mindre end en måned.
     

Da betingelserne er udformet, som de er, betyder det i praksis, at næsten alle medarbejdere er omfattet af ansættelsesbevisloven, og at du som arbejdsgiver altså er forpligtet til at give dem en ansættelseskontrakt.
 

Hvis du som arbejdsgiver er forpligtet til at give din medarbejder en ansættelseskontrakt, skal du desuden være opmærksom på, at ansættelseskontrakten skal være underskrevet af både arbejdsgiver og medarbejder senest en måned efter medarbejderens ansættelse.

Du kan få en bøde, hvis der ikke foreligger en ansættelseskontrakt

Hvis du som arbejdsgiver har pligt til at give din medarbejder en ansættelseskontrakt, men enten ikke har givet en ansættelseskontrakt, eller har givet en ansættelseskontrakt, der ikke indeholder de rette oplysninger, kan du som arbejdsgiver få en bøde.

Størrelsen på bøden afhænger af de konkrete vilkår, men vil ofte blive takseret i henhold til tidligere sager som følger:

  • Manglende ansættelseskontrakt generelt
    Hvis der ikke er givet en ansættelseskontrakt til medarbejderen, vil det generelt medføre en erstatning til medarbejderen på omkring 2.500 kr. Hvis medarbejderen har bedt om at få en ansættelseskontrakt, men stadig ikke modtaget den, vil erstatningen ofte løbe op i 5.000 kr.
  • Manglende ansættelseskontrakt givet anledning til tvist
    Hvis medarbejderen ikke har modtaget en ansættelseskontrakt, og dette har givet anledning til en tvist omkring ansættelsens vilkår, eller hvis den manglende ansættelseskontrakt gav anledning til risiko for en sådan tvist, vil erstatningen til medarbejderen kunne blive helt op til 7.500 kr.
  • Bevidst undladelse fra arbejdsgivers side
    Hvis medarbejderen ikke har modtaget en ansættelseskontrakt, og dette er et bevidst valg fra arbejdsgiveren for at vildlede medarbejderen, kan erstatningen til medarbejderen løbe op i 25.000 kr. og i særligt grove tilfælde det, der svarer til 20 ugers løn.

 

En erstatning for arbejdsgivers manglende udlevering af ansættelseskontrakt kan dog undgås, hvis arbejdsgiveren giver en skriftlig ansættelseskontrakt umiddelbart efter, at det er krævet af medarbejderen. Du bør derfor som arbejdsgiver reagere hurtigt, hvis en medarbejder berettiget beder om en skriftlig ansættelseskontrakt.

Ansættelseskontrakten giver klarhed for begge parter

Udover at ansættelseskontrakten er en pligt for dig som arbejdsgiver, og at du kan blive påkrævet at betale erstatning til medarbejderen, hvis du ikke opfylder dette, er der også en række andre fordele ved ansættelseskontrakter.

En ansættelseskontrakt giver faste rammer og ro for både arbejdsgiver og medarbejder, da de overordnede vilkår for ansættelsesforholdet kommer på plads. På den måde kan eventuelle misforståelser og konflikter undgås, og de klare rammer skaber grobund for et bedre arbejdsmiljø. Derfor er det også hensigtsmæssigt, at en medarbejder med en tidsbegrænset stilling, på under en måned, får en ansættelseskontrakt, selvom det ikke er et lovmæssigt krav.
 

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Legal Desk