Rekruttering
Assistance HR Partners, 26. april 2016

Så meget koster en fejlrekruttering

Så meget koster en fejlrekruttering

De rette mennesker giver de rette resultater. En virksomhed er intet uden sine menneskelige ressourcer, og derfor er rekruttering afgørende for alle virksomheders succes. Lige så værdifuldt det er at hyre den perfekte medarbejder, lige så katastrofalt er det for en virksomhed at fejlrekruttere.

En fejlrekruttering koster en halv million

Det kan blive omkostningsrigt for en virksomhed at rekruttere den forkerte medarbejder. En fejlrekruttering kan koste op mod 500.000 kr. og i visse tilfælde endnu mere. Ved fejlrekruttering tabes der penge på blandt andet følgende poster:

  • Re-annoncering, screening, interviews, tests, vurdering
  • Oplæringsressourcer
  • Fald i produktivitet, værditilførsel og viden om jobbet
  • Tabte ressourcer ved fordeling af opgaver i forbindelse med underbemanding

Mange virksomheder har oplevet at ansætte en ny medarbejder, som ikke performer som ønsket. På trods af god uddannelse, års erfaring og en lang række anbefalinger, leverer medarbejderen ikke de ønskede resultater. Hvis ikke fejlrekrutteringen ender i en opsigelse, kan virksomheden bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at tilpasse kandidaten til jobbet. Ofte uden held.

Årsagen er ofte svær at finde

Hvis den rekrutterede medarbejder har en perfekt profil, kan det være svært for virksomheden at finde årsagen til de manglende resultater. Meget ofte er årsagen faktisk slet ikke medarbejderens faglige kvalifikationer.

Fejlrekruttering kan i mange tilfælde tilskrives et manglende forarbejde fra virksomhedens side. Virksomheden har ikke gjort sig grundige tanker om den nyoprettede stilling og har derfor heller ikke et klart billede af, hvilken medarbejder der er brug for. Virksomheden har ofte ikke defineret følgende:

  1. Arbejdsopgaver, ansvarsområder og målsætninger
  2. Nødvendige faglige kompetencer
  3. Nødvendige personlige egenskaber

Desuden glemmer mange virksomheder at beskæftige sig med et vigtigt aspekt: Organisationskultur. Problemet med kultur i en organisation er, at den ofte er usynlig og derfor ikke er noget, virksomheden selv lægger mærke til. Men den interne kultur i en virksomhed eller afdeling er ofte afgørende for, hvorvidt en ny medarbejder trives og får succes. Hvis kandidatens ikke matcher rammerne og kulturen i virksomheden, får det konsekvenser for vedkommendes velbefindende og fremtidige succes.

Læs også: Sådan undgår du de dyre fejlrekrutteringer

 

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Assistance HR Partners